Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark er et overvågnings-samfund ?

Oprettet af skipper d. 05-10-2012 20:04
#3

Man kan jo undre hvad de skal bruge alle de oplysninger til, den der med målrettede reklamer begynder at klinge lidt hult.

Regeringen og diverse politikere holder sig pænt i baggrunden, måske har de selv lidt fordel af at vide hvad vælgerne går og tænker på, eller nærmere ikke tænker på.

Nu snuser jeg lidt rundt på diverse sider, og en del af dem kan nok få både FBI, Mossad og Forbrugernævnet op af stolene, for ikke at nævne Google der går helt bersærk når jeg har tjekket billetpriser til Thailand.

Det der kan være lidt bekymmersomt er at de lægger to og to sammen og får fire, så jeg pludselig en dag, midt i hundeluftningen, bliver overmandet af kampklædt politi og kastet til jorden, og får 35 år i skyggen.
For det vil jeg helst ikke, men hvad fanden skal jeg gøre, jeg er opdraget til at være nysgerrig, selvom jeg godt ved det er det værste de ved, dem der spionerer på mig.

I svensk radio hørte jeg om et alternativt Internet hvor man kunne bevæge sig rundt uden at have en afslørende IP-adresse i hælene, det lyder som det rene paradis for luskefise som mig, ikke fordi jeg har noget at skjule, men mest fordi jeg ikke vil registreres af nogen der får Stasi til at ligne en ren søndagsskole.

Men hvem ved, en dag får jeg måske en dag en E-mail der beordrer mig til at tage mit pæne tøj på og sætte mig over på sengen og vente på deportation til Øvre Volta, eller Phuket.

Nå men indtil videre er det roligt her i de smålandske skove, selv om det regner lidt her og der :TUP

Redigeret af skipper d. 05-10-2012 20:06