---

Hvorfor fa’en sidder Eddy og Søren i Somalia, den dag i dag?
25/11/20121 Comment

Ideen til denne overskrift fik jeg, da jeg kom til at tænke på Osvald Helmuths uforglemmelige revyvise fra begyndelsen af 1950erne. Ikke at forstå, jeg på nogen måde mener der er noget revyagtigt over Eddy og Sørens tragiske situation – tvært imod.

Men jeg syntes dog der kan drages en enkelt parallel – nemlig den, at politik og ansvarlighed kan for menigmand, til tider, være noget absolut problematisk uldent snak at forstå!

Så derfor denne indledning – og, hvorfor fa’en sidder Eddy, Søren og deres fire filippinske kollegaer så
stadig i Somalia den dag i dag, nu 682 dage efter de blev kidnappet?

Unægtelig et godt spørgsmål, som jeg desværre ikke har noget svar på. Men jeg kan her prøve at komme med noget af det, som meget vel kunne være årsagen dertil!

Ekstra Bladet skriver i dag, i en artikel med udgang i en ny rapport fra et tysk institut – German Institute for Economic Research - som har undersøgt, hvilke mekanismer der afgør udfaldet af en gidselforhandling. Instituttets udgangspunkt er 179 kapringer, og interview med forhandlere i gidselsager, ifølge artiklen er det første gang nogensinde dette er sket.

Desværre er det ikke lykkedes mig at finde omtalte rapport, og jeg har derfor ikke læst den i sin
helhed. Men ud fra Ekstra Bladets artikel, og min øvrige viden om pirateriet, kan jeg godt se visse sammenfaldende punkter i det rapporten beskriver.

Der beskrives bl.a., at der fra begge parters vedkommende foregår et udspekuleret skuespil, hvor piraterne gerne vil fremstå langt mere professionelle, end de egentlig er.

Mens der fra rederiets forhandlere er den strategi, at få det til at se ud som om, at rederiet er på kanten af konkurs.

Om piraterne er mere eller mindre professionelle, syntes jeg er ret irrelevant. Uanset hvor professionelle, eller det modsatte, piraterne er, så er det dem der har fat i det længste strå, i og med det er dem der har gidslerne fanget.

At rederiets forhandler forsøger at give det indtryk, at rederiet er på fallittens rand, er helt korrekt i tilfældet med Shipcraft.
Sidste år, i midten af oktober måned, kunne man i flere medier læse, at rederiet Shipcraft på baggrund af usikkerheden relateret til de væsentlige økonomiske konsekvenser, som bortførelsen af LEOPARD’s besætning forventes at få for rederiet og dets fremtidige økonomiske fundament, var det ledelsens opfattelse, at der var en væsentlig usikkerhed om evnen til at forsætte driften.

Egenkapitalen var tabt, og rederiet havde udsigt til et underskud på 3,6 mio. kr. i sit årsregnskab for 2010, og derfor kunne piraternes krav om løsesum simpelthen vælte rederiet økonomisk!
Direktør Claus Beck udtalte i den forbindelse, - Vi kan ikke honorere gidseltagernes urealistiske høj løsesums-krav-.
At ejerne og aktionærerne tilbage i 2008/09 trak et betydelig millionbeløb ud af rederiet, og at dette netop kunne være årsag til den skrantende kassebeholdning, talte den gode direktør intet om!

Ifølge dagens artiklen er et andet vigtig motivation for, at et rederi vil betale en løsesum, hvor meget de vurderer at skibet er værd, og hvor meget de mister i indtjening.

Også her har de seks søfolk alle odds imod sig. Skibet LEOPARD er ikke i piraternes varetægt. Derfor mister Shipcraft ikke penge på at skibet er inaktivt, som artiklen ganske rigtig beskriver.
Kort efter overfaldet den 12. januar 2011, kunne skibet forsætte sin beskæftigelse. Derfor er der ikke noget forsikringsselskab der kan have interesse i at få de seks søfolk frigivet hurtigst muligt. Så, som artiklen indledte med – Det ser sort ud for Søren og Eddy, der nu har været tilfangetagne i 682 dage!

Tilbage er kun håbet om menneskelig forståelse for den tragiske situation.

Heller ikke her er der megen hjælp at hente. Menneskelig forståelse fra piraternes side anser jeg som absolut uopnåeligt. For dem er de seks søfolk en handelsvare, og intet andet.

Menneskelig forståelse fra rederiets side, ligger tilsyneladende heller ikke lige for. Selv om rederiet har optrådt fuldstændigt tåbelig og uansvarligt i denne sag, kunne man i det mindste trække på deres medfølelse, og pointere at det her drejer sig ikke udelukkende om et økonomisk mellemværende. Men i allerhøjeste grad om seks menneskers liv og helbred.
Det er seks mennesker, og deres familiers fremtid der står på spil. Seks mennesker, der har lagt deres arbejdskraft i rederiets tjeneste, men desværre blev taget som gidsler, mens de udførte deres arbejde i et højrisikabelt område, som rederiet havde beordret dem til!

Denne tragiske og uhyggelige gidselsag, der indtil nu har ødelagt seks mennesker for livet, kunne have været undgået, hvis rederiet havde handlet korrekt fra starten. Men det er for sent at se på hvad der skulle have været gjort, men det er absolut ikke for sent at redde søfolk endnu, men det kræver handling her og nu, inden det er for sent.
Det kræver at rederiet går helhjertet ind for at gøre det. Det er ingen undskyldning at rederiets kassebeholdning er tom. Ejerne og aktionærerne, som i gennem mange år har tjent rigtig godt på, at søfolkene i deres skibe har været villige til at påtage sig det arbejde, der er blevet dem pålagt, har muligheden for at tiltræde med de økonomiske midler, hvis de ikke er så kyniske, uansvarlige og pengegriske, som det tilsyneladende hidtil har været tilfældet.

I sidste ende er der den danske stat, der tilsyneladende heller ikke formår at gøre noget for at hjælpe de stakkels søfolk.
Man hører ganske vist landets Udenrigsminister udtale sig om, at man lægger pres på rederiet, men ikke i hvilken grad dette udmøntes. Hvis ikke rederiet, uanset under hvilke omstændigheder, ikke vil/formår at få en ende på denne tragiske sag, så må staten da for pokker gøre noget. I snart to år har dette stået på. Gidslernes situation bliver bare værre for hver dag der går.

Hvor længe har man tænkt sig at gidslernes liv skal stå på spil, frem for principper og uforståeligt politiske holdninger?

Se, det er nok noget jeg aldrig får et svar på – desværre!

kilde http://www.pelars...i-dag.html