Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Nye visa regler for visa run: Fra 12. august,

Oprettet af masa d. 04-07-2014 09:03
#7

lidt om de nye visa regler på dansk

Ophold i mindre end 30 dage
Visumfri for turistophold i henholdsvis 30 dage (ved indrejse med fly) eller 15 dage (ved indrejse over en landegrænse). Disse 15/30 dages turistophold kan kun under særlige omstændigheder forlænges, f.eks. i tilfælde af sygdom eller lign., og erfaringsmæssigt maksimalt med 7 dage og mod et gebyr. Forlængelse søges ved henvendelse til de thailandske immigrationsmyndigheder.


Ophold over 30 dage
Turister, som planlægger ophold udover 30 dage, skal søge om turistvisum på en thailandsk ambassade eller konsulat. I Danmark kan der søges om visum enten på den thailandske ambassade i København eller på det thailandske generalkonsulat i Hvide Sande,(jf. kontaktoplysninger i menuen til højre).

Det anbefales, at man for en sikkerheds skyld tjekker indrejsestemplet for den nøjagtige gyldighed af opholdets varighed.

Det er ikke længere muligt at få forlænget sit turistvisum i Thailand. Hvis man ønsker at blive ud over den periode som står anført i visummet, er man nødt til at udrejse og søge om nyt visum ved en thailandsk ambassade.

Ophold af længere varighed
Hvis du skal til Thailand for at arbejde, studere, som medfølgende ægtefælle/barn, er du pensionist m.v. skal du søge om et ”Non-Immigrant” visum på en thailandsk ambassade eller konsulat. Visum vil få en klassifikation, for eksempel: ”B” for ”Business” eller ”ED” for ”Education”, ”O” for ”Other”, som definerer arten af opholdet.

Det anbefales, at man for en sikkerheds skyld tjekker indrejsestemplet for den nøjagtige gyldighed af opholdets varighed.

På basis af et ”Non-Immigrant” visum kan man søge om opholdstilladelse til Thailand (gives for max. 1 år ad gangen). Ansøgning indgives til immigrationsmyndighederne før indrejsestemplets udløbsdato
Husk, hvis du skal på ferie, og har en opholdstilladelse i Thailand, at du forinden rejsen søger om et ”re-entry visa”, da du ellers mister din opholdstilladelse og må starte forfra på at søge.

1-års visum til herboende danske pensionister
Ambassaden kan være behjælpelig med at udstede en attest til herboende pensionister til brug for ansøgning om 1-års visum hos de thailandske immigrationsmyndigheder.
Ifølge ambassadens oplysninger er de thailandske immigrationsmyndigheders krav for udstedelse af pensionistvisum følgende: Du skal være fyldt 50 år og have en månedlig indtægt på minimum THB 65.000 som enlig. Er du gift, er indtægtskravet på minimum THB 40.000 pr. måned. Opfylder du ikke indtægtskravet, kan myndighederne kræve, at du foreviser en thailandsk bankbog med et indestående på THB 800.000 for enlige og THB 400.000 for gifte. Dette indestående skal forblive på kontoen og må ikke hæves.

Ambassaden tager ikke ansvar for eventuelle ændringer i disse indtægtsgrænser.

For at udstede attesten skal ambassaden se følgende dokumentation:

Pas.
Seneste pensionsmeddelelse eller seneste årsopgørelse, evt. i kombination med dokumentation for indestående på en thailandsk bankbog.
Adresse i Thailand.
Du skal regne med, at det tager ambassaden en dag at udstede certifikatet.

Gebyr: http://thailand.u...d/gebyrer/

link http://thailand.u...l-thailand

Redigeret af masa d. 04-07-2014 09:09