Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: De kan rende mig i appen

Oprettet af skipper d. 05-02-2021 21:24
#5

Apper i al ære, men et par dage efter jeg skrev om det, så skete der noget der var meget værre.

Jo min tegnebog var forsvundet, pist borte.
Der sad jeg på et hotelværelse, uden øl og 200 Km fra hjemmet med 3 Kr på lommen, ingen kørekort ingen bankkort og uden cigaretter.
Det er sjældent jeg græder, men her var det tæt på må jeg indrømme.

Jeg ringede til min søn der grinede lidt og sagde jamen så sender jeg da bare en togbillet til dig far.
Jo sagde jeg men det tager jo flere dage inden jeg får den, næ sagde han jeg sender den til din mobil.
Nå kan man det sagde jeg fåret.

Og nogle minutter senere havde jeg en billet hjem.
Jeg sad lidt og hyggede mig, indtil jeg opdagede at jeg var kommet til at træde på mine briller mens jeg ledte efter tegnebogen.

Så da jeg kom hjem og fik fat på penge var jeg inde hos en optiker for at bestille et par nye, det viste sig at de ikke tog mod kontanter, og jeg havde jo ingen ID, og så var jeg jo lige vidt, hvordan det her ender ved jeg ikke, men jeg har åbnet et par hjemmebryggede og venter på det hele bliver godt igen((6))